Når det kommer til restaurant administration, begår mange restauratører helt almindelige fejl, særligt i forbindelse med opstarten. Men der er dog nogle typer fejl, som man kan forudse og undgå, inden de udvikler sig til et seriøst problem. TheFork opstiller her nogle af de mest almindelige fejl, som du ikke bør ignorere.

1 – Et meget omfattende menukort

Der er restauranter, der ønsker at dække alle smage og derfor tilbyder et hav af forskellige retter. Der laves både sushi, burgere og risotto i køkkenet. Denne strategi kan bruges i restauranter, der udelukkende lever af turisme. Men de restauranter, der ønsker at fastholde deres gæster og have en stabil indtjening, gør fejl i at have et så bredt og selvmodsigende menukort.

Ifølge de seneste tendenser fremviser de restauranter, som specialiserer sig i et enkelt signaturprodukt, bedre resultater, da deres gæster i højere grad er foodies og madentusiaster.

2 – En forvirrende indretning

Udover maden er indretningen et andet vigtigt element inden for restaurant administration. Der er restauranter, som ikke tager sig af den slags, og som modtager deres gæster i utiltalende lokaler uden personlighed. Resultatet er, at gæsterne ikke kan relatere til restauranten og derfor ikke vender tilbage.

Det ideelle er at skabe en indretning, som afspejler restaurantens stil. Den nuværende trend går mod temarestauranter, hvor menuen, møblerne, farverne og materialerne sammen med alt tilbehøret udsender samme signaler.

Læs denne artikel om, hvordan du starter en restaurant med de nyeste tendenser inden for indretning.

3 – Ignorere konkurrenterne

Der er restauratører, som driver deres forretning med stor selvtillid og glemmer alt om konkurrenterne. Men faktum er, at der kommer flere og flere restauranter, og det bliver sværere og sværere at finde dem og reservere bord. Så hvis man er meget navlebeskuende, begår man en stor fejl, for udover at miste klientel, mister man også fornemmelsen for, hvad der foregår ude omkring.

Det er yderst vigtigt hele tiden at kigge på, hvad konkurrenterne gør, for man kan hurtigt spejle sig i dem og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Når man holder øje med konkurrenterne, får man gode ideer til brug i sin egen restaurant, og hvad vigtigere er, man finder ud af, hvad der i hvert fald ikke tåler at blive gentaget.  

4 – Restaurationsdrift uden en forretningsplan

Der er restauranter, der åbner dørene og med det samme tiltrækker kunder, men når så nyhedens interesse har lagt sig, står bordene tomme, uden at man forstår hvorfor. Derefter forsøger man sig med flere forskellige tiltag, uden at de har nogen varig virkning. Det er i så tilfælde bydende nødvendigt at lægge en forretningsplan, hvor man kan på kort, mellemlang og langt sigt, kan danne sig et estimat over indtjeningen, selvom man må justere undervejs.

Planlægningen skal ikke kun dække rentabiliteten og indtjeningen, men skal også medtage aspekter som f.eks. udviklingen af den gastronomiske kvalitet, servicen, personalet, etc. Det er altid bedre at have en klar kurs for driften af sin restaurant end ikke at have et mål og regne med, at gæsterne bare dukker op ud af den blå luft.

Hos TheFork er vi opmærksomme på dette, hvorfor vi har udviklet et bookingprogram med mange funktionaliteter, som kan hjælpe dig med at træffe forretningsmæssige beslutninger.

Klik her for at planlægge driften af din restaurant med TheFork Manager

5 – Ikke at være digitaliseret

Nu om dage er det yderst vigtigt at følge med tiden, når det kommer til restaurant administration. Både bookingprogrammet og restaurantens tilstedeværelse på nettet er ikke til at komme uden om, hvis du ønsker at tiltrække gæster, og selv den gratis Wi-Fi-forbindelse, som du tilbyder for at skille dig ud fra konkurrenterne, er en digital løsning.

De restauranter, som ikke tilpasser sig til denne udvikling og ikke tror på, at deres gæster er at finde på de sociale medier, fordi de har et godt rygte og gode ventelister, kan til enhver tid risikere at gå ned med flaget. Og da de digitale værktøjer kan bruges til at forbedre og gøre restaurant administrationen lettere, hvorfor så ikke bruge dem?

Klik her for at gøre din restaurant synlig med TheFork Manager

Det er normalt at begå fejl, når man driver en så kompliceret forretning, som en restaurant jo er. Men der er dog fejl, som man kan undgå ved brug af sund fornuft og god ledelse. Vi håber, at du kan drage nytte af disse råd, så du kan fylde restauranten op uden problemer, eller at du i det mindste når at adressere dem i god tid.

Andre artikler, der måske vil interessere dig

TheFork Ti tegn på, at der er problemer med din restaurant administration

Tips

Ti tegn på, at der er problemer med din restaurant administration

TheFork 11 måder at spare på restaurant administration

Tips

11 måder at spare på restaurant administration

Tips

7 afgørende fejl i betjeningen af gæsterne

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Mere end 40 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -