Ideer til hvordan du kan samarbejde med gastronomiske meningsdannere

10 september 2018

Gastronomiske meningsdannere er blevet vigtige brikker i markedsføring af restauranter i vores digitale tidsalder. Det er en kunst at samarbejde med meningsdannere eller influencere for at nå ud til et potentielt publikum. Det er en kombination af strategi, kreativitet, sund fornuft og overvågning af disse netpersoners livsstil på de sociale medier.

Et spørgsmål, man kunne stille sig, inden man indleder et samarbejde, er:

Hvorfor skal man benytte gastronomiske meningsdannere i markedsføringen af sin restaurant?

Det kan vi se mange grunde til:

  • For på en positiv og direkte måde at påvirke potentielle gæster og tiltrække dem til restauranten i en jævn strøm.
  • For at promovere enkeltstående events i henhold til restaurantens marketingplan.
  • For at styrke restaurantens brand, synliggøre den og holde sig up to date med de nye tendenser.
  • For at øge salget på en original og effektiv måde inden for en forholdsvis kort periode.
Den effekt, som en anbefaling fra en gastronomisk meningsdanner skaber, kan være ganske afgørende. Et mærkes Instagram-profil kan eksempelvis forøge antallet af sine følgere betragteligt, hvis en meningsdanner interagerer. Hvis man har en effektiv indholdsstrategi, vil disse følgere konverteres til gæster, og dét sandsynligvis inden for meget kort tid.

  TheFork Ideer til hvordan du kan samarbejde med gastronomiske meningsdannere Først og fremmest gælder det om at finde ud af, hvem den potentielle gæst er og så lede efter de gastronomiske meningsdannere, der henvender sig til denne gæstetype.

TheFork Ideer til hvordan du kan samarbejde med gastronomiske meningsdannere Dernæst bør man analysere den type indhold, som denne meningsdanner deler med sine følgere og vurdere, hvordan det passer med restaurantens storytelling.

TheFork Ideer til hvordan du kan samarbejde med gastronomiske meningsdannere Derefter må man så lave forslag til et samarbejde med hver enkelt meningsdanner.

For at tage dette sidste skridt kan du hente inspiration i ideer som disse:

TheFork Ideer til hvordan du kan samarbejde med gastronomiske meningsdannere
Meningsdanner Leyla Kazim

Inviter vedkommende hen på din restaurant og lav historier, hvor I forklarer, hvordan en ret tilberedes fra start til slut.

Hvis det er en gastronomisk meningsdanner, som kan lide at dele opskrifter, kan du eksempelvis foreslå et samarbejde, hvor vedkommende deler forskellige historier om, hvordan jeres signaturret tilberedes. I kommer ind i restauranten, i køkkenet, viser hvordan retten tilberedes og smager derefter naturligvis også på den. En historie fra start til slut med en rød tråd. Det er et samarbejde, som meningsdanneren vinder ved, da han eller hun kan producere dynamisk indhold til sine følgere – og restauranten også, naturligvis, som får udbredt kendskabet til sine produkter direkte til potentielle gæster.

Giv eksklusive rabatter til meningsdannerens følgere

Der findes gastronomiske meningsdannere, som er glade for at kunne præmiere deres følgere med gratis produkter. Du kan bede meningsdanneren lave et opslag eller en story med et billede eller en video fra restauranten, hvori der f.eks. indgår et "hemmeligt ord", så de følgere, der besøger restauranten kan få en gratis drink eller en dessert, når de siger ordet til tjeneren. Det er en underholdende måde, hvorpå man kan tiltrække potentielle gæster og øge sin eksponering.

Lav et relevant arrangement for gastronomiske meningsdannere

Du kan prøve at finde ud af, hvilke emner der interesserer de meningsdannere, der er mest relevante i forhold til dine potentielle gæster og lave events på din restaurant, der henvender sig specifikt til dem, såsom smagsprøver, foredrag, værksteder, bogpræsentationer, showcooking med kendte kokke, etc. På den måde kan du bede dem om at streame de bedste øjeblikke live fra deres profiler på Instagram og Facebook og også skrive en artikel, hvis der er tale om bloggere. En noget mere kompleks strategi, der koster en lidt større investering, men som også kan vise sig at være meget virkningsfuld, når det kommer til at udbrede kendskabet til restauranten og til at skabe et tillidsforhold til de nævnte meningsdannere.

At lave meningsdannerens yndlingsret og opkalde den efter ham eller hende

Hvordan rammer man en meningsdanner i hjertekulen? Ved opmærksomheder, som har noget at gøre med vedkommendes livsstil og personlige historie. Hvis du finder ud af, hvilken ret eller opskrift, som den meningsdanner, du ønsker at vinde for dig, holder mest af (det vil sandsynligvis fremgå af vedkommendes indhold), så kan du invitere ham eller hende til at prøvesmage retten, fremstillet på bedste vis af din køkkenchef, og derefter sætte den på menuen forsynet med meningsdannerens navn. Det er noget, som influenceren kan dele på forskellige måder med sine følgere, hvorved der skabes en følelsesmæssig forbindelse. Hvad synes du?

Som du kan se, er der ikke nogen fast opskrift på, hvordan man bruger meningsdannere inden for markedsføring af mad. Humlen ligger i at:

    • Finde de bedste meningsdannere til din restaurant.
    • Etablere et godt forhold til dem. Følge dem på de sociale medier, reagere på deres indhold, dele det, give dem likes, kommentere og sørge for at kommentarerne passer til den stil, tone of voice og storytelling, som er defineret i forhold til restaurantens image.
    • Og give dem samarbejdsforslag, som begge parter vinder ved.
TheFork Ideer til hvordan du kan samarbejde med gastronomiske meningsdannere Lindsey Tramuta

Tager din restaurant allerede imod gastronomiske meningsdannere? Det håber vi!

Udforsk TheFork Manager

Bliv mere synlig online

Øg antallet af fyldte borde

Bekæmp no-shows

Sæt din lid til brancheeksperter