5 egenskaber hos den ideelle overtjener

Restaurationsbranchen oplever store forandringer, som kræver, at alle personalegrupper tilpasser sig. En af de vigtigste personer i denne omstillingsproces er overtjeneren, eller supervisoren, som nu om stunder er nødt til at være i besiddelse af nogle særlige egenskaber for at lykkes med at tiltrække gæster og fylde bordene op.

Udover almindelige kvaliteter som disciplin, orden, gode kommunikationsevner, lederegenskaber og uddannelse, er der fem egenskaber, vi mener, er vigtige for at kunne være en god overtjener, når man har den digitale omstilling inden for restaurationsbranchen og gæsternes nye forbrugsvaner in mente. Prøv at se, hvad du synes.

5 egenskaber hos den ideelle overtjener TheFork

5 egenskaber hos den ideelle overtjener TheForkForståelse for gæsternes behov

Noget, som restaurationsgæster lægger mest mærke til, er, om personalet forstår deres behov og præferencer. Det passer godt med den nye tendens til, at det at spise ude snarere er en følelsesmæssig oplevelse end et behov for at indtage føde.

Derfor er overtjenerens traditionelle købmandsrolle på vej ind i en ny dimension, da vedkommende nu også skal være i stand til at spore sig ind på hver enkelt gæsts reelle behov og tilbyde en så personliggjort service som mulig. Man skal være intuitiv og snarrådig for at kunne benytte teknikker som upselling og crosselling og kunne forføre gæsterne ved at vide, hvad de inderst inde ønsker.

For en millennial er det af største vigtighed at kunne komme på internettet på en restaurant, for en familie er det at kunne opfylde børnenes behov, og for tilhængere af det sunde køkken er det vigtigt at få oplysninger om retternes næringsindhold – og hver kundetype fordrer en forskellig betjening. Overtjeneren skal imidlertid også kende menukortet til punkt og prikke, vide hvor produkterne kommer fra og historien bag hver enkelt ret, køkkenet fremtryller, uanset hvilken gæst, der betjenes. På den måde lever vedkommende op til restaurantens storytelling og image.

5 egenskaber hos den ideelle overtjener TheForkKontrol over sine følelser

En restaurants overtjener er sandsynligvis den person, som er mest eksponeret over for gæsterne. Ligesom en orkesterleder er cheftjeneren eller overtjeneren en person, der er meget synlig i betjeningen. Det er han eller hun, der plejer at tage imod og tage afsked med gæsterne, og den person, der tager sig af uforudsete hændelser i restaurationslokalet. Hvad indebærer det? At overtjenerens tilgang til arbejdet til hver en tid er afgørende. Med andre ord, hvis overtjeneren har styr på det, så kører resten også glat. Særligt i forbindelse med overholdelse af tider og koordinering af kommunikationen mellem køkkenet og tjenerstaben.

Den ideelle overtjener er i stand til at styre stressniveauet og sine følelser samt være på forkant det meste af tiden. Overtjeneren er ambassadør for restaurationslokalet og arbejder tæt sammen med køkkenchefen, for at gæsten får en sublim oplevelse.

5 egenskaber hos den ideelle overtjener TheForkBeherske teknologiske værktøjer

Heldigvis har vi nu om dage rigtigt gode værktøjer inden for restaurationsbranchen, som kan hjælpe os med at spare tid, forbedre vores arbejdsgange og give gæsterne en personlig betjening. Den ideelle overtjener har – foruden at være dygtig til at planlægge – også styr på disse værktøjer til at forbedre indtjeningen.

Vedkommende ved, hvordan man udnytter administrationssoftware til f.eks. at tiltrække flere gæster online, styre disse reservationer på et digitalt kort, fordele arbejdet blandt personalet og være beslutningsdygtig, når der opstår noget uforudset (no shows og overbooking). Den perfekte overtjener holder sig ajour med ny teknologi, efterhånden som den vinder frem.

Hvis I ikke allerede benytter et program til administration af reservationer, så klik her for at prøve TheFork Manager gratis.

5 egenskaber hos den ideelle overtjener TheForkGod til tal

En af en overtjeners kerneopgaver er at have indsigt i lageret, hvorfor det er vigtigt, at han eller hun er god til tal, kender restaurantens budget, og hvordan det overholdes. Med sin administrative indsigt kan overtjeneren vurdere, hvad der skal til, for at en ret kan blive forberedt og serveret, kende de mere eller mindre rentable ingredienser og prioritere i forhold til spisestedets indtjening.

Hvis en gæst kommer ind fra gaden og beder om et glas af en eksklusiv vin, vil den perfekte overtjener i første omgang få tjeneren til at forsøge at sælge gæsten en lignende vin, som er mere rentabel at sælge pr. glas for restauranten. Handler det derimod om en stamgæst, vil overtjeneren uden videre servere vinen, fordi det er velkendt, at det er en større udfordring at sikre en stamkundes loyalitet end at tiltrække nye gæster.

5 egenskaber hos den ideelle overtjener TheForkTeamånd

De gamle, stive organisationsformer hører fortiden til. Den nye dynamiske måde at drive forretning på har vist, at teamarbejde giver bedre resultater end den forældede hierarkiske model, hvor man havde nogle få chefer “i toppen”, som bestemte over resten. Inden for restaurationsbranchen har disse forandringer medført enorme forbedringer. Selvom man stadig har ledere i form af supervisors og overtjenere, kan resten af staben deltage, give deres mening til kende og tage del i beslutningsprocessen som aldrig før.

På den måde er den femte vigtigste egenskab hos den ideelle overtjener, at vedkommende kan sætte sig ind i de behov, evner og begrænsninger, som personerne i teamet har (hvilket er uomgængeligt, når der skal lægges vagt- og ferieplaner), at vedkommende er dygtig til at uddelegere, at han eller hun deler den ros, der bliver givet, og at vedkommende er fuldt ud klar over, at hvis betjeningen er fænomenal, så skyldes det indsatsen fra hele teamet. På den måde bevares den gode stemning, og alt kører helt efter planen.

Hvordan foregår styringen af dit restaurationslokale? Vi håber, at overtjeneren på din restaurant er i besiddelse af disse fem kvaliteter, og at du også fremadrettet har succes. Hvis I omvendt er i gang med at lede efter en til posten, så kan I have disse kriterier in mente, når jeres nye teammedlem skal findes. Du vil kunne mærke forskel!

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Andre artikler, der måske vil interessere dig

Mere end 60 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -

Kom med i det største fællesskab af restauranter i verden, og få disse fordele:

  • Al reservation samlet i det samme program
  • Dagsaktuel oversigt over jeres bordpladser
  • Jeres restaurant kan bookes via TheFork, TripAdvisor og andre
  • Bordopsætning tilpasset jeres lokaler
  • Egen reservationsknap både på jeres egen hjemmeside, på Instagram og på Facebook
  • TheFork-teamet består af rigtige mennesker, der er klar til at hjælpe jer
loading

Vi tilbereder din anmodning.

Om få sekunder vil du fortsætte med din registrering

 

Information om restaurant

Kr

Prøv det, og hvis du ikke er overbevist, kan du ganske enkelt stoppe igen.

Kontaktoplysninger