Nøglen til markedsføring af din restaurant på de sociale medier

Er din restaurant til stede på de sociale medier, uden at det har ført nogen resultater med sig? Vil du gerne vide, hvad hemmeligheden bag vellykket markedsføring på de sociale medier er, så du kan tiltrække flere kunder til din restaurant? Dette er et spørgsmål, mange restauratører med tilstedeværelse på internettet stiller, hvis de endnu ikke har kunnet høste frugten af deres indsats.

Selvom der er mange komponenter, der spiller ind i forhold til en succesfuld tilstedeværelse online, er der en række nøglefaktorer, der kan gøre en forskel, når du benytter de sociale medier som salgsværktøj, hvis du arbejder med dem på en omhyggelig og konsekvent måde.

Disse nøglefaktorer er:

#1- Vælg dine medier ud fra et strategisk perspektiv:

Din restaurant behøver ikke have en konto på alle sociale medier, hvis du ikke forvalter nogen af disse konti korrekt. Det er derfor vigtigt, at du bestemmer dig for, hvilke målgrupper din indsats skal ramme. Derudover er nogle sociale medier mere velegnede til dine mål end andre i kraft af deres interaktionsmekanismer. De mest anvendte sociale medier inden for restaurationsbranchen er:

– Facebook:

Dette sociale medie har det højeste antal brugere og giver den største mulighed for interaktion. En side på Facebook er ikke nok, og det er ikke nok blot at udfylde alle de nødvendige oplysninger og en gang imellem at dele oplysninger om din restaurant. Du skal opbygge et fællesskab. Dette gør du ved at offentliggøre varieret indhold, der engagerer dine følgere, f.eks. billeder af forskellige retter til dit nye menukort, hvor du beder kunderne om at stemme (via “synes godt om”-knappen) på deres foretrukne retter. Du kan også bede dem komme med forslag til nye retter eller deltage i en konkurrence, hvor præmien er, at den nye ret bliver opkaldt efter dem. Hvis du vil have inspiration, kan du gå ind på siden for Yo Sushi i London, som har en masse spændende indhold. Markedsføringsstrategien for denne kæde er at tiltrække et ungt publikum. Facebook-siden er derfor fyldt med stimulerende indhold (konkurrencer, motiverende billeder, billeder af medarbejderne, der har et godt sammenhold, nyttige oplysninger, humor, rabatter og kampagner), der er gengivet i en afslappet tone.

– Instagram:

Dette sociale medie bruges almindeligvis til at offentliggøre billeder og korte videoer af produkter og tjenester. Tendensen for tiden er dog at vise restaurantens menneskelige side. Hvis du ønsker loyale kunder, skal du vise, hvad din restaurant reelt står for, hvordan du serverer dine retter, hvordan dine medarbejdere arbejder, hvilke specielle arrangementer der finder sted hos dig osv. Du skal vise dine følgere, at de er en del af din store restaurantfamilie. Instagram-kontoen for restauranten Balls i Paris afspejler denne nærhed – og dette med god smag og egen stil.

– Twitter:

Med dette medie tiltrækker du kunder og kommunikerer med dem i realtid under dine arrangementer. Det kan også bruges til at tiltrække folk i deres frokostpause.

Da alt sker i realtid, kan du bruge dette medie til at informere dine følgere om dine hverdagsaktiviteter og engagere dem i dem. Kokken Miquel Soria har netop valgt at gøre det på denne måde, idet han bruger sin Twitter-konto til at konstant at vise, hvor han befinder sig – og dette med gode resultater.

– Google+:

Dette er Googles sociale medie, og det tager udgangspunkt i Googles søgemaskineresultater.. For at blive vist på Google skal du have en aktiv konto på Google Plus og jævnligt dele nyttigt indhold med dine følgere. Du skal i beskrivelsen af dine opslag indsætte hashtags med dine nøgleord. Dette styrker din synlighed.

– TripAdvisor:

Dette er det største rejsefællesskab i verden. Værktøjet er særligt godt til at lave direkte markedsføring, styrke din synlighed og tiltrække nye kunder via mund til mund-metoden. Brugerne vurderer og skriver anmeldelser af din restaurant, samtidig med at de har mulighed for at stille spørgsmål om den. Efterfølgende kan du fremhæve dig selv ved at tilegne din opmærksomhed til kunden og analysere bemærkningerne for at forbedre din restaurant.

#2-  Specifikke publikationer til de forskellige sociale medier

Indstillingerne, brugerne og fremgangsmåden varierer fra medie til medie. Selvom det måske synes fordelagtigt at genopslå et opslag på alle de sociale medier, er det ikke nødvendigvis denne løsning, der fører de bedste resultater med sig for din restaurant i markedsføringsøjemed. Husk, at det kan være nødvendigt med en Instagram-konto, hvis man vil læse opslag på din Facebook-væg, og dette kan medføre en kontraproduktiv frustration. Derudover vil Twitter-opslag med masser af hashtags ikke give megen mening på Facebook.

Endvidere varierer tidspunkterne og regelmæssigheden for opslagene på de enkelte medier. Det er derfor en god ide at tilrette teksterne til den enkelte konto og at lave forskellige opslag til hvert enkelt medie. Der findes administrationsværktøjer såsom Hootsuite, der kan hjælpe dig med at styre disse opgaver. Herved sparer du tid, og du opnår bedre resultater.

#3-  Giv dine kunder din fulde opmærksomhed

En undersøgelse gennemført af The Northridge Group afslører, at 17 % af brugere, der stiller spørgsmål på de sociale medier, ønsker øjeblikkeligt svar, mens 32 % af disse potentielle kunder kan vente en dag og 35 % en uge eller mere. Du kan således opnå en betydelig konkurrencemæssig fordel og skille dig ud fra mængden ved at besvare dine kunders henvendelser hurtigt og effektivt. Det er en god ide at besvare alle brugernes indlæg hurtigt, uanset om der er tale om kommentarer eller private beskeder. Du kan fastlægge bestemte tidspunkter, hvor du tjekker dine sociale konti og svarer dine kunder. Dette skaber tillid, styrker interaktionen og viser dit engagement i din restaurants markedsføring.

#4-  Reklamér for dine sociale konti i restauranten

Præsenter adresserne til dine konti på de sociale medier i indretningen (rammer, tavler), på menukortet eller på regningen. Dette er et minimumskrav for at kunne opbygge en forbindelse mellem din online- og offlinekommunikation. Efterfølgende kan du vise din kreative side frem og udnytte dine restaurationslokaler til at synliggøre dine virtuelle konti. Teamet på Restaurant Paneka i Madrid udviklede en meget spændende strategi i forbindelse med restaurantens åbning i 2014. De placerede to skærme, der i realtid viser interaktionen på de sociale medier. Herved styrkes kundernes incitament til at deltage.  90 dage senere kunne de tælle over én million opslag alene på Twitter. Den markedsføringsmæssige værdi har været enorm.

Du kan også stille et socialt Wi-Fi-netværk til rådighed og herved tilbyde kunderne en gratis internetforbindelse i din restaurant til gengæld for deres kontaktoplysninger og aktivitet på de sociale medier. Det kan eksempelvis sættes sådan op, at en person først skal følge din Facebook-side og/eller dele et opslag, hvor de angiver, at de er på din restaurant, for at kunne komme på netværket. Du kan også tilbyde en rabat til gengæld for opslag – og herved opnå en situation, der er til alles fordel.

#5- Få dine medarbejdere til at deltage

Markedsføringen starter inden for restaurantens fire vægge. Opfordr dine medarbejdere til at åbne deres egne konti, hvor de kan dele indholdet fra din restaurants sider og selv bidrage aktivt. Hvis dine ansatte er fans af din restaurant, øger det dine opslags troværdighed. Herved kan du på en smart måde vise et positivt billede af din restaurant.

Husk endelig, at regelmæssighed og planlægning er afgørende for din brug af sociale medier i markedsføringsøjemed for din restaurant. Start med at fastlægge nogle klare mål for hvert af de sociale medier, fastsæt en strategi for, hvordan du vil dele indhold, læg et fast program for udarbejdning, offentliggørelse og svar til kunderne og for læsning af resultaterne. Er du klar til at sætte gang i de sociale medier?

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Andre artikler, der måske vil interessere dig

Mere end 65 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -

Kom med i det største fællesskab af restauranter i verden, og få disse fordele:

  • Al reservation samlet i det samme program
  • Dagsaktuel oversigt over jeres bordpladser
  • Jeres restaurant kan bookes via TheFork, TripAdvisor og andre
  • Bordopsætning tilpasset jeres lokaler
  • Egen reservationsknap både på jeres egen hjemmeside, på Instagram og på Facebook
  • TheFork-teamet består af rigtige mennesker, der er klar til at hjælpe jer
loading

Vi tilbereder din anmodning.

Om få sekunder vil du fortsætte med din registrering

 

Information om restaurant

Kr

Prøv det, og hvis du ikke er overbevist, kan du ganske enkelt stoppe igen.

Kontaktoplysninger