Ideelle retter og indretning til en økologisk restaurant

Flere og flere gæster som foretrækker at tage på en økologisk restaurant, når de spiser ude. Økobølgen startede for nogle år siden i europæiske lande, hvor man har en lang tradition for at spise naturlige produkter, som f.eks. Danmark, Sverige og Holland, men nu er det blevet en ny praksis på så godt som alle markeder.  Vi har bemærket stigningen i søgeordet #sund, når vores gæster søger på TheFork.

Der er 4 kerneområder, som definerer en ægte økologisk restaurant i vores branche:

  • Størsteparten af de ingredienser, der benyttes, er fra lokalområdet og stammer fra en certificeret økologisk produktion.
  • Restauranten har en filosofi om etisk og ansvarlig brug af råvarer.
  • Retterne er nærende, gode for fordøjelsen og er i store træk “rigtig mad” lavet med årstidens produkter og er ikke kaloriebomber fyldt med sukker, kulhydrater, fedt osv.
  • Indretningen er organisk og naturlig i overensstemmelse med det image, man forventer af en økologisk restaurant.

Et på alle måder “sundt” spisested.

Gælder det også for dig?

Nedenfor får du nogle ideer til, hvordan du kan ændre dit menukort og din indretning, så du får en ægte og succesfuld økologisk restaurant. Læs videre:

Menukortet på en økologisk restaurant

Når man ser nærmere på de retter, der typisk serveres på økologiske restauranter, så optræder der flest retter på menukortene, som indeholder sunde fødevarer: årstidens frugt og grønt, kornprodukter, rodfrugter, fuldkornsprodukter, frø, nødder og vegetabilsk eller animalsk protein. Hver restaurant leger med sine færdigheder og kreativitet på basis af disse grundelementer for at stille sine gæster tilfredse.

Som i disse eksempler:

TheFork Ideelle retter og indretning til en økologisk restaurantBowls er et koncept, som er på mode, og som økologiske restauranter benytter sig af for at kunne præsentere en hovedret med forskellige ingredienser. Det er en måde, hvorpå man kan sælge salater og poke som et helt måltid, der er fyldigt, fuldt af næringsstoffer, farver og smage.  

På restauranten Abolea i Madrid er det deres stjerneretter. Det man gør her, er at samle en mængde protein (laks, kylling, kød eller æg), noget fyld af grøntsager eller bælgfrugter, en bund af kornprodukter (quinoa, ris, couscous eller bulgur) en blanding af grønne blade (rucola, spinat, etc.), en smagsgivende sauce (hummus) samt nødder eller frø for at bibringe retten lidt sprødhed.

Faktum: Det er en interessant oplevelse for gæsterne at få serveret forskellige produkter inden for samme kategori, f.eks. forskellige typer tomater, salater eller kål, hvilket giver salaten og bowlen et originalt strejf.

Taler man om hovedretter og deleretter, så er der to, som er meget populære:

TheFork Ideelle retter og indretning til en økologisk restaurantHummus er stjernen på de sunde spisekort. Oprindeligt fremstilles det af kikærter, men kan også laves af linser, rødbede, gulerod, etc. Det er en lækker creme, som kan bruges som dip til grøntsager, og som de fleste gæster synes om.

En anden ret, som hitter som appetitvækker er grøntsagschips, der er et sundt alternativ til pommes frites. Det er grøntsager og frugter, der frituresteges i økologisk olivenolie (gulerødder, græskar, squash, æble, banan), som nærmest skaber afhængighed, fordi de er så lækre.

TheFork Ideelle retter og indretning til en økologisk restaurantØkologiske pizzaer er også ved at blive en trend. Det er en meget alsidig økologisk ret, da det er en nem hovedret at fremstille med potentiale til at give gæsterne en smagseksplosion samtidigt med, at den opfylder essensen i økologisk madlavning, nemlig glæden ved det enkle.

På restauranten på MOB Hotel i Paris har pizzaerne hovedrollen på menukortet. Særligt fordi de er lavet af den franske kok John Bergh, som har vundet adskillige europæiske konkurrencer som bedste pizzabager. Han udmærker sig ved at være blandt de første til at lave økologiske og glutenfri versioner af velkendte pizzaer med udsøgte sammensætninger af produkter fra lokalområdet.

TheFork Ideelle retter og indretning til en økologisk restaurantEn anden ret, der er hipe om på de økologiske restauranter, er burgere, enten lavet med økologisk opdrættet kød eller af økologisk dyrkede grøntsager. Til vegetarer og veganere er der spisesteder, som serverer burgere af seitan, tofu, quinoa, linser, rødbeder og kikærter på forskellige typer brød – også brødtyper uden gluten – og naturligvis med tilbehør såsom ost, grøntsager og saucer.

“Foodie, heaven is here” er mottoet på restauranten The Barn i Amsterdam. Det er en sætning, som lover gæsterne, at de her finder naturlig mad fri for tilsætningsstoffer. Spisestedet har specialiseret sig i burgere. Som f.eks. The Barn Cheeseburger, der er fremstillet på basis af kød og ost fra økologisk jerseykvæg.

En fordel ved økologiske restauranter er, at det er et forretningskoncept, som gør det muligt at servere mad på alle tidspunkter af dagen! Gæster, der vælger denne type mad ønsker at passe på sig selv og spise så sundt som muligt, hvorfor de er glade for at kunne finde spisesteder, der både tilbyder økologisk morgenmad, frokost, snacks og aftensmad. Dette giver restauranten større frihed og flere muligheder, når menuen skal sammensættes.

Faktum: For at lave det ideelle menukort, er det formålstjenligt at have en diætist med på holdet, som kan hjælpe med til at lave virkeligt sunde retter.

Indretningen har også noget at sige

De potentielle gæster på økologiske restauranter har ikke travlt. Generelt kan de godt lide at spise i ro og mag og nyde hver en mundfuld og slappe af i trygge omgivelser, som indbyder til, at man bliver siddende. Ligesom det er tilfældet med maden, bør økologiske spisesteder vælge materialer i indretningen, som udstråler kvalitet, lethed og enkelhed, som ikke overvælder gæsten.

Det er derfor en god idé at benytte økologiske og naturlige elementer, såsom træ, sten og bambus. Genanvendeligt service eller service lavet af organiske materialer, som f.eks. ler. Servietter og duge af bomuldsstof eller af biologisk nedbrydeligt materiale. Det er også supergodt at benytte borde, stole og inventar, der er sat i stand eller er vintage. Man kommer naturligvis heller ikke uden om at bruge levende planter og blomster. Desuden er det en god idé at holde alting i jordfarver og have en varm og hyggelig belysning.

Vil du se et eksempel?

Restauranten Simbiosi i Firenze byder med sine stenvægge, stole af genbrugstræ, et stort fællesbord og en loftslampe i midten på et moderne look. Det er enkelt, naturligt og hyggeligt.

Og for at sikre dig, at dit spisested får det helt rigtige image, så pas på med de små signaler, der kan få gæsterne til at tvivle på dig:

  • Tilbyd ikke frugter, som ikke er i sæson, eller som er skinnende ligesom dem, man ser i de store supermarkeder. Det er bedst altid at bruge de frugter, der er i sæson, og som har naturlige småfejl.
  • Vær også opmærksom på raffineret sukker, for selv om det kan være en god idé at have det til de gæster, der beder om det, så kan det skabe forvirring hos potentielle nye gæster.
  • Server ikke salater, som svømmer i olie, eller som indeholder enorme mængder kalorier.
  • Brug ikke plastmaterialer eller giftige materialer.

Vi håber, at din økologiske restaurant bliver mange gæsters yndlingsrestaurant, og at dine borde altid vil være fyldt op. Glem heller ikke at gøre opmærksom på dit spisesteds mange fortræffeligheder på TheFork og på TripAdvisor – to platforme, hvor det vrimler med gæster, der holder af økologisk mad.

Er du endnu ikke registreret på vores hjemmesider, så klik her for at registrere dig på TheFork, og klik her for at registrere dig på TripAdvisor. Hvis dit spisested endnu ikke er kommet med på den sunde bølge, så opfordrer vi dig til, at du sætter nogle af disse retter på menuen eller implementerer disse indretningsforslag, for fremtiden ser mere og mere grøn ud inden for vores branche. Det er et faktum!

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Andre artikler, der måske vil interessere dig

Mere end 60 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -

Kom med i det største fællesskab af restauranter i verden, og få disse fordele:

  • Al reservation samlet i det samme program
  • Dagsaktuel oversigt over jeres bordpladser
  • Jeres restaurant kan bookes via TheFork, TripAdvisor og andre
  • Bordopsætning tilpasset jeres lokaler
  • Egen reservationsknap både på jeres egen hjemmeside, på Instagram og på Facebook
  • TheFork-teamet består af rigtige mennesker, der er klar til at hjælpe jer
loading

Vi tilbereder din anmodning.

Om få sekunder vil du fortsætte med din registrering

 

Information om restaurant

Kr

Prøv det, og hvis du ikke er overbevist, kan du ganske enkelt stoppe igen.

Kontaktoplysninger