En dessert kan være afgørende for, at man opnår gæsternes loyalitet på en restaurant, hvis desserten sælges som en signaturret ved brug af forskellige strategier. Det handler om et tilbud, som gæsterne allerede finder fristende, hvorfor der kun skal et lille incitament til, for at desserten bliver bestilt med jævne mellemrum, så restauranten øger sin indtjening.

Har du tænkt over, hvordan du eventuelt vil kunne få dine desserter til at spille hovedrollen? Læs videre, og lær, hvordan du går fra blot at tilbyde dine desserter til at sælge dem!

Få et overblik over, hvor mange desserter du sælger

For at øge salget af desserter, er det først og fremmest vigtigt, at du har et overblik over, hvor mange desserter, der spises på din restaurant – fordelt på dage og tidspunkter på dagen. Derefter foretager du en analyse af en given periode (f.eks. en måned) for at finde ud af følgende:

  • Det antal desserter, du har solgt i de forskellige tidsrum i forhold til antallet af gæster, der har besøgt restauranten i den givne periode.
  • Hvilke af desserterne fra menukortet, der er solgt flest af, og hvilke der er solgt færrest af, ved de forskellige serveringer i løbet af åbningstiden.

Når du først har styr på disse vigtige oplysninger, kan du iværksætte forskellige rettidige marketingtiltag i forhold til de serveringstidspunkter, der har størst behov for det, så du får optimeret effektiviteten. Analysen kan også hjælpe dig med at finde ud af, om dine retter rent faktisk fungerer.

Tilbyd skræddersyede desserter

Du kan også gå skridtet videre og indsamle mere kvalitative og detaljerede oplysninger om dine gæsters præferencer. Med et administrationsprogram som f.eks. TheFork Manager kan du notere dig gæsternes præferencer i en database, som du hele tiden holder opdateret. Dine tjenere kan høfligt spørge ind til gæsternes foretrukne desserter, og dem de ikke bryder sig om, hvilke fødevarer de eventuelt er allergiske over for, og hvornår på dagen, de mest har lyst til dessert. Måske til frokost eller til aften, og derefter indtaste svarene i systemet for at opnå gæsternes loyalitet.

Kan du gætte, hvad du kan bruge alle disse oplysninger til? Til at tilbyde personlige desserter! Du kan tilbyde et lækkert menukort i overensstemmelse med dine gæsters overordnede præferencer, og derudover tilbyde den perfekte dessert til hver enkelt gæst. Resultatet bliver, at alle er glade og ønsker at vende tilbage for at indtage den dessert, som de er vilde med, på din restaurant.

Klik her for at notere dig dine gæsters præferencer, og opnå gæsternes loyalitet med TheFork Manager

Fakta: Ifølge undersøgelser lavet af TheFork har restauranter med “chokoladedesserter” på menukortet 27% flere reservationer.

Hverken for mange eller for få desserter

En anden vigtig faktor til at øge salget af desserter på din restaurant, er at sikre dig, at det antal desserter, som figurerer på menukortet er passende, så klientellet får lyst til at spise dem, fordi…

  • Hvis man som gæst kun ser tre desserter på kortet, får man den opfattelse, at restauranten ikke er særligt interesseret i at sælge den type retter og derfor har et pauvert udbud.
  • På den anden side får gæsten svært ved at vælge og bliver frustreret, hvis listen er meget lang.

Derfor kan du fastsætte det korrekte antal alt efter typen af dessert og variation i udbuddet.

Du kan f.eks. lægge dig fast på fem forskellige grupper, som f.eks. kager, frugt, traditionel konfekture, is og mælkedesserter, og have en dessert fra hver gruppe på menukortet. Dette kan du naturligvis kombinere med de oplysninger om gæsternes præferencer, som du har noteret i din database, og sammenholde det med de generelle tendenser inden for desserter. På den måde får du et korrekt og uimodståeligt dessertkort og kan bedre sælge det.

Når du først har fået klarlagt disse punkter, kan du gå igang.

TheFork Sådan sælger du flere desserter og opnår gæsternes loyalitet

Brug disse søde strategier for at opnå gæsternes loyalitet

1- Anbefal altid desserterne: Dine tjenere bør være de største fans af dine desserter, for det er den bedste måde at overbevise gæsterne om, hvor uimodståelige de er. En god taktik er at anbefale gæsterne lige fra start – når de bestiller maden – at levne plads til desserten og desuden promovere et par desserter, som enten passer til gæsternes præferencer, eller er de mest fremtrædende på kortet.

En anden velafprøvet taktik er at opfordre dem til at kigge på dessertkortet, lige efter at man har ryddet bordet efter hovedretten. Og hvis gæsterne alligevel ikke har lyst til at spise dessert, kan tjeneren foreslå dem, at de i det mindste bestiller én til deling for at smage… for det vil de ikke fortryde!

2 – Vise appetitvækkere i udstillingsmontren: Synes du ikke, at flødekagen i udstillingen ser lækker ud? Det er alle tiders måde at gøre det på, for på den måde bliver gæsterne stærkt visuelt stimuleret.

3 – Hav et særskilt menukort til desserter: Med store, appetitvækkende billeder, som giver gæsterne mere lyst til at smage dem, fremfor hvis du blot har dem stående blandt dine øvrige retter på menukortet. Har du dem på det almindelige menukort, så sørg for, at de er fremhævet rent grafisk. 

4 – Servér dem kreativt: En trend, som mange restauranter bruger, er at servere desserterne i små glas, fordi de er nemmere at spise og ser flotte ud, når man kan se de forskellige lag og farver.

5 – Giv et samlet kaffe-dessert tilbud: Det er altid let at sælge kaffe, hvorfor en strategi kunne være at tilbyde specialkaffer, som er noget ud over det sædvanlige, f.eks. i kombination med flødeskum, søde likører, frugter, krydderier eller chokolade, og sælge dem som dessert.

6 – Sælg en speciel husets dessert: Et andet tiltag, der ikke slår fejl, er at have en signaturdessert til en overkommelig pris, som både smager og ser fantastisk ud, og hele tiden gøre reklame for den i al kommunikation, så den opnår stjernestatus i restauranten. Sørg for, at den skiller sig ud, og har sin egen side på dit menukort. Dine gæster vil helt sikkert blive stærkt fristet til at vælge den fremfor andre desserter.

7 – Giv kaloriefattige alternativer: En evigt tilbagevendende bekymring hos gæsterne, når de bestiller dessert, er den dårlige samvittighed over at spise noget, som enten “feder” eller ikke er særlig sundt. For at omgå dette kan du tilbyde desserter, som er lidt “lettere”. Her er desserter, hvori der indgår frugt, velegnede, men sørg for at de er kreative og lækre, så gæsterne ikke kan modstå fristelsen, og du dermed får held til at sikre dig deres loyalitet. Eksempelvis en frugtcarpaccio eller en yoghurt naturel med honning og valnødder.

8 – Tilbyd minidesserter: En tendens, som flere og flere restauranter med stor succes benytter sig af, er at tilbyde desserter i mindre format. Det er et effektivt alternativ, fordi gæsten føler sig bedre tilpas og mindre “syndig” ved at vælge en mindre dessert i forhold til en normal portion. Det er også et godt alternativ, når gæsten giver udtryk for at være blevet meget mæt. En anden mulighed er at tilbyde din gæster en bakke med en smagsprøve på flere desserter, så de kan smage forskellige slags og på den måde afslutte aftenen på din restaurant på tilfredsstillende vis.

TheFork Sådan sælger du flere desserter og opnår gæsternes loyalitet

Som for alt andet du tilbyder på din restaurant, er det yderst vigtigt, at du gør reklame for dine desserter på de sociale medier, hjemmesiden, fagportaler som TheFork, og at du lægger billeder op på din profil på Tripadvisor og promoverer desserterne i dine trykte marketingmaterialer.

Kunne du tænke dig nogle søde fordele? Sælg dine desserter!