Faktisk er det på tide at overveje at drive en sundere restaurant, hvis du ønsker at tiltrække nye gæster. Med dette mener vi: at tilpasse din restaurant til tidens nye sunde madvaner. For det er ikke et forbipasserende modelune, men en livsstil, som breder sig overalt:

  • Ifølge rapporten om fødevaretrends 2017  fra Mintel er grøntsager toppopulære, og det at købe sunde madvarer er ikke længere en luksus.
  • Det bliver mere og mere almindeligt at spise sundt i lande som Schweiz, Sverige, Holland, Danmark, Portugal og Belgien, hvor man de sidste otte år har haft en ugentlig vegetardag.
  • I andre lande, som f.eks. Frankrig, er 46% af befolkningen meget velvilligt indstillet over for restauranter, som har vegetarretter på menuen, ifølge en rapport fra eksperter i hjertekarsygdomme.
  • I Spanien er forbruget af økologiske varer steget med 24,5% på bare et år, ifølge den seneste rapport fra det spanske ministerium for landbrug og fiskeri, fødevarer og miljø.

Og vi kunne sagtens komme med flere tal, som underbygger, at der er en ny virkelighed på vej.

Hvordan tilpasser man sig denne nye virkelighed?

Det er nødvendigt at forstå og sætte sig ind i de behov og motivationsfaktorer, som er afgørende for de gæster, der ønsker at spise godt men samtidigt passe på deres helbred. Derfor kan du og dine medarbejdere give dem en individualiseret betjening og den vej igennem sikre jer deres uforbeholdne loyalitet. Lad os i den forbindelse afklare nogle begreber, man ikke kommer uden om, inden for denne tendens:

Vegetarer: De spiser hverken kød eller fisk.

Veganere: Deres kost indeholder intet animalsk (kød, æg, honning, mælkeprodukter) – eller biprodukter heraf.

Fleksitarer: Deres kost er mere “fleksibel”, da de spiser nogle former for kød, primært fisk.

Økogæsterne: Deres kost er baseret på økologiske fødevarer, såkaldt “real food” eller rigtig mad, som kommer fra lokal dyrkning og avl, og hvor der ikke indgår industriprodukter.

Og så er der de gæster, der netop har sluttet sig til denne livsform, og som spiser alt, men som i højere og højere grad sætter pris på restauranternes sunde tilbud.

For at kunne tilgodese alle disse typer, er det ideelt at have følgende produkter på menuen, da de er grundlaget for de retter, der spises mest af:

  • Frugter (tropiske frugter som avokado, kokos, mango, og passionsfrugt er populære)
  • Grøntsager
  • Bælgfrugter
  • Fuldkornsprodukter
  • Frø og superfood (quinoa, chiafrø, hampefrø, sesamfrø, der alle er rige på næringsstoffer)
  • Sundere olier (ekstra jomfru olivenolie, kokosolie)

Det er også en fordel, hvis du kan iværksætte følgende tiltag, så din restaurant bliver endnu mere populær blandt denne type gæster:

Flere grøntsagsretter

Sæt retter på menukortet, der er rige på planteprotein, som f.eks. kikærter, da det er den måde, hvorpå dine veganer- og vegetargæster får de næringsstoffer, som ellers findes i kød. Derfor går hummus, dips lavet på bælgfrugter og vegetarburgere som varmt brød. Find også alternativer til mælkeprodukter af animalsk oprindelse (til dem, der ikke tåler laktose), som f.eks. vegansk ris-, mandel- og sojamælk, når du serverer retter med fløde eller shakes.

Prøv at læse denne artikel for at få flere ideer til vegetarretter på din restaurant.

 .

Færre kemiske tilsætningsstoffer

Et andet stort plus for din restaurant ville være at sætte nogle retter på menukortet, som udelukkende er lavet på økologiske produkter, som du køber af en leverandør, du stoler på. Gæsterne foretrækker denne type retter, fordi de er fri for de konserveringsmidler og kemiske tilsætningsstoffer, som vindes i hovedparten af industrielt fremstillede fødevarer. En æggekage på økologiske æg, en risotto med økologiske asparges, en landkylling (som er opvokset under ordentlige forhold og uden hormoner) med sprøde grøntsager og dertil en traditionelt brygget mikroøl – alt sammen favoritter blandt dine sunde gæster.

Naturlig sødme

En af de fødevarer, som alle, der sværger til sund mad, undgår, er raffineret sukker. Derfor er det ikke underligt, hvis en gæst går op i at spørge ind til, om I har nogen retter på menuen, der er helt fri for dette produkt – ikke kun for at undgå kalorierne, men også for at undgå den sundhedsskadelige effekt. Derfor vil det blive meget værdsat, hvis I har retter, som er sødet med naturlige sødestoffer i form af frugter eller alternative produkter, som f.eks. kokossukker eller rismelasse. En tomatsauce, som er sødet med dadler, kan f.eks. være en sund lækkerbisken. For slet ikke at tale om, hvor fristende det vil være at finde desserter sødet med naturlige sødestoffer på menukortet.

.

Glutenfri

En anden tendens, som også vinder mere og mere frem, er at tilbyde brød uden gluten, i stedet lavet på f.eks. boghvede, majs eller quinoa. Du kan selv teste det. Begynd at tilbyde det som tilbehør til dine retter, så vil du opleve, hvordan flere og flere gæster foretrækker dette alternativ frem for brød af almindeligt hvedemel, fordi det er nemmere at fordøje, feder mindre men smager dejligt alligevel. Gæster med glutenallergi vil naturligvis sætte ekstra meget pris på denne detalje.

.

 .

De sociale medier – en inspirationskilde til at tiltrække gæster

Internettet bugner af indhold om disse emner. Faktisk er det de selvsamme forbrugere, som også lægger indhold og videoer op om sund kost og især opskrifter, som ender med at blive et trending topic. Du kan hente inspiration til din restaurant på Instragram og Twitter ved at bruge hashtags som #realfood eller #veggie. Det er også en glimrende idé at følge YouTubere, som har specialiseret sig i sund mad, og som har mange følgere, så du kan få ideer, som du kan bruge på din restaurant.

TheFork Tiltræk gæster - En sundere restaurant tiltrækker flere gæster

Hvis du hopper med på denne trend, så husk, at det er grundlæggende vigtigt at informere dine gæster om det, nævne alle fakta på dit menukort og i dine opslag på de sociale medier samt i alle dine øvrige marketingmaterialer. Hvis din restaurant annoncerer på TheFork, kan du afmærke den som sund eller som et spisested med vegetarretter, så den også optræder på disse lister, når gæsterne leder efter et sted at gå ud at spise i din by. (Klik her, hvis du endnu ikke er oprettet på TheFork).

Verden er foranderlig, og det er vores kost også, derfor er det yderst vigtigt at tilpasse sig i tide inden for restaurationsbranchen, så man hele tiden kan tiltrække gæster og på den måde nyde fortsat succes. Er I klar på din restaurant?

Andre artikler, der måske vil interessere dig

TheFork Vil du gerne tiltrække den perfekte gæst? Så må du definere idealgæstens profil først!

Tips

Vil du gerne tiltrække den perfekte gæst?

Tips

Vov pelsen, og tiltræk gæster ved at tilbyde vegetarretter

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Mere end 40 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -