Inden for restaurant management er der perioder, hvor arbejdsbyrden peaker, og hvor det kan betale sig at ansætte ekstra personale, så alting kører i sovs og olie. Og naturligvis også for at få en god indtjening i højsæsonen. Her præsenterer vi dig for syv råd, som du bør have in mente, så dine sæsonansættelser kan blive effektive og fungere supergodt, så du dermed får det perfekte team hele året rundt.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Fastlæg profilerne

Først og fremmest skal du, når du skal ansætte sæsonbestemt personale, sørge for at være helt bevidst om, hvad hver enkelt ekstra ansatte skal kunne bidrage med. F.eks. kunne det være, at I hurtigt har brug for en tjener med stor erfaring snarere end en egentlig uddannelse, så vedkommende kan afhjælpe en større arbejdsbyrde fremfor at yde strategisk service til gæsterne. Eller måske har I brug for en kok med speciale i et bestemt produkt, fordi I vælger at satse på netop dette produkt i løbet af sæsonen. Det kan også være strategisk smart at ansætte en ung og tiltalende person i receptionen. Selvom vedkommende ikke har så meget erfaring, kan han eller hun bedre relatere til de mange studerende, som fylder spisestedet på det tidspunkt af året. Hver restaurant har sine egne prioriteter. Definer jeres, inden I begynder at efterlyse nyt personale.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Spørg det faste personale

Inden I begynder at lede eksternt, er det bedst at starte in-house. Du kan spørge dine fastansatte, om de er interesserede i og har mulighed for at tage ekstra timer og dermed tjene ekstra. Det kan være en kæmpe fordel, især hvis det drejer sig om ansatte, der er svære at erstatte. Du kan også spørge dem, om de har venner eller bekendte, som kunne være interesserede, da det vil være en førstehånds-anbefaling. Desuden er dit personale dem, der bedst ved, hvad der er behov for i restauranten.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Find profiler, som passer til restauranten

Selvom det er en midlertidig ansættelse, er det vigtigt at finde profiler, der passer bedst muligt til spisestedets ideologi. Det skal også være personer, der går op i arbejdet, og som tydeligvis holder af at yde service og ikke mindst har en god tilgang til tingene. Dette er først og fremmest for at sikre, at I yder en uovertruffen service, så gæsterne ikke mærker noget til forandringen. Og for det andet fordi det kunne være en god mulighed for at foretage en klog ansættelse, der er nyttig fremover.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Læg annoncer op på de sociale medier

En anden strategi er at publicere annoncer gennem restaurantens digitale kanaler. Ikke kun fordi det er nemt at sprede dem ad den vej, og fordi de får stor rækkevidde, men især også fordi de bliver set af de brugere, der følger restauranten på disse kanaler. De kender allerede spisestedets  storytelling og er måske oven i købet fans af stedet. En anden kæmpe fordel er, at nogle af dem kunne tænkes at være professionelle inden for restaurationsbranchen, så de er oprigtigt motiverede for at blive en del af teamet og måske har en række kundskaber, som de kan bidrage med. Disse annoncer skal naturligvis passe ind i den stil og sprogbrug, som I har lagt jer fast på i marketingplanen og restaurantens designmanual, så I bibeholder en rød tråd i jeres kommunikation.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Tjek op på referencer

Det er meget vigtigt, at du kan regne så meget som muligt med de mennesker, du lukker ind i din personalegruppe – også selvom det er for en kortere periode. I den forbindelse er det smart at bede om udtalelser fra andre spisesteder, som ansøgeren har arbejdet på, og ringe til vedkommendes foresatte for at spørge til arbejdet og tilgangen til det. Husk, at det er alfa og omega at ansætte ærlige og virkeligt dedikerede personer, som er en god støtte og ikke en hæmsko.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Giv tests og uddannelse

Det mest ideelle inden for restaurant management er, at ansættelsesprocessen til sæsonarbejdet foregår i god nok tid til, at I kan nå at afholde ansættelsessamtaler og tests. I den forbindelse er det meget vigtigt at tjekke, hvordan ansøgerne reagerer i de mest udfordrende situationer på restauranten. I løbet af samtalen kan man spørge kandidaterne, hvordan de ville klare stressende situationer eller kriser, og udvælge de ansøgere, som udstråler tillid og handlekraft til at håndtere den slags. Det vil også være rigtigt godt, hvis kandidaterne er interesserede i at deltage i undervisning i op til nogle ugers varighed, så I sikrer jer, at de er klar.

TheFork - Restaurant management - ansæt ekstra midlertidigt sæsonbestemt personale Lav en fortegnelse over de sæsonansatte

Slutteligt er det en god idé at følge op på hele denne proces og holde styr på, hvorledes disse sæsonarbejdere har ydet mhp. fremtidige ansættelser. Hvis I i jeres restaurant management opretter en database med tilstrækkelige oplysninger om hver sæsonarbejders profil og produktivitet, vil det være en stor fordel, fordi giver jer mulighed for at spare tid og kræfter i næste peakperiode.

Jul, mors dag, valentinsdag, sommersæson, særarrangementer for grupper … der er masser af tidspunkter i løbet af året, hvor en restaurant får brug for ekstra personale. Derfor opfordrer vi dig også til, udover at gøre brug af disse råd, at benytte TheFork Manager, vores software til restaurant management, sammen med dine medarbejdere, da det er et vigtigt værktøj til at yde den bedste service, når I er fuldt belagt. Klik her for at begynde at nyde godt af de fordele, softwaret giver, i din restaurant.

Andre artikler, der måske vil interessere dig

TheFork gestão de restaurantes Den moderne restaurant fra A til Z

Nyheder

Den moderne restaurant fra A til Z (del 1)

TheFork 11 måder at spare på restaurant administration

Tips

11 måder at spare på restaurant administration

Tips

Den ideelle restaurantbestyrer

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Mere end 40 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -