Vi har allerede diskuteret den online strategi, du bør følge, inden du åbner din restaurant (link til vores første artikel). Det er vigtigt at lave en grundig ekstern analyse, inden du åbner din restaurant, for at dit projekt lykkes.
Ifølge en undersøgelse af Michigan State University og Cornell University lukker en ud af fire restauranter inden for det første år. Faktorer såsom manglede markedssegmentering, dårlig beliggenhed og et stort antal konkurrenter er afgørende, når du åbner en restaurant.
Her er nogle tip, du bør huske på, da de vil hjælpe dig med at etablere din egen succesfulde restaurant.

# 1- Definer din målgruppe:

Hvis du vil åbne en succesfuld restaurant, bør du som det allerførste klart og tydeligt definere, hvilken målgruppe du ønsker at tiltrække. Som man siger: Skyd ikke med spredehagl. Det er bedre at målrette sig mod en bestemt del af markedet end at ende i en situation, hvor din restaurant tiltrækker et stort antal gæster, hvis behov du ikke kan dække helt.
Inden du åbner din restaurant, skal du afgøre dine fremtidige kunders socioøkonomiske status. Hvad er deres købskriterier? Hvad er deres professioner? Hvad er deres interesser? Hvis du beslutter dig for at åbne en gastronomisk restaurant, er dine kunder nødt til at have en større købekraft. På den anden side hvis du åbner en traditionel restaurant, hvis største trækplaster er den daglige faste menu, vil din målgruppe have et strammere budget.
Glem ikke, at dit klientel vil ændre sig. Når først du er åbnet, vil din restaurant skulle ændre sig med kunderne og tilpasse sig deres behov.

# 2- Vælg den bedste beliggenhed:

Beliggenhed er en anden nøglefaktor at huske på, når du åbner en restaurant. Det kan være afgørende for dit projekts succes at have den bedste beliggenhed. Et ideelt etablissement er placeret i et travlt område, som er nemt at komme til. Et sted, der tilbyder faciliteter såsom parkering, eller som ligger tæt på en metro-/togstation, vil tiltrække et større antal gæster til din restaurant.

Du bør vælge en beliggenhed, som har de specifikke fysiske egenskaber, der kan tilpasses kravene til din restaurants koncept og budget. Undgå at åbne din restaurant midt i et indkøbsområde eller et område, der allerede er mættet med spisemuligheder.

# 3- Scan dine konkurrenter:

Og sørg for at differentiere dig fra dem. At gøre din restaurant unik er en grundlæggende faktor, der vil hjælpe forbrugerne til at vælge at spise på din restaurant i stedet for et andet sted.
Yd den bedst mulige service til dine gæster, og husk på, at de leder efter noget anderledes: Tilbyd dem merværdi, og vær innovativ. Du kan vælge at specialisere dig i et traditionelt køkken fra et bestemt land, eller du kan åbne en temarestaurant. Uanset hvad du vælger, skal du sørge for, at oplevelsen er uforglemmelig for dine kunder, da det kan give dig den konkurrencemæssige fordel over dine konkurrenter.
Nu til dags er god mad ikke nok til at opbygge en loyal kundegruppe. Forbrugerne er stadigt mere krævende og leder efter et anderledes tilbud. Hvis du opfylder disse forventninger, positionerer du dig selv fra dine konkurrenter!

—————————————————————————————————————–

Kort sagt er det meget vigtigt at have en god kok i din restaurant, men du må ikke glemme, at den mad, du tilbyder, og beliggenheden skal være tilpasset forbrugernes behov.
Har du nogensinde etableret en succesrig restaurant? Hvis ja, må du endelig dele din oplevelse med os!