Inden for restaurant administration er der mange omstændigheder, der har indflydelse på, om forretningen får succes. Af alle disse er der tre grundlæggende faktorer, som du i særlig grad skal tage hensyn til, hvis du vil skille dig ud.

Det siger kokken René Redzepi i et interview, hvor han fortæller om de tiltag, der hjalp ham med at overkomme krisen med tomme borde det første halve år i den restaurant, som senere skulle vise sig at blive en af verdens bedste:

“Nøglen var at skabe en forbindelse mellem restauranten Noma, måden at præsentere retterne på, måden at servere dem på, og det de indeholdt. De tre elementer kunne ikke adskilles”.

Og faktisk er maden, servicen og atmosfæren de kardinalpunkter, som enhver, der giver sig af med restaurant administration, bør fokusere på. Her får du derfor en opskrift på, hvordan du bedst plejer de tre grundpiller i din forretning og får succes. Hør godt efter!

Maden

TheFork De tre grundpiller i en vellykket restaurant

Det er ikke nok at servere god mad for at kunne klare udfordringerne i restaurationsbranchen, eftersom gæsterne ved mere og mere om, hvad gastronomi handler om. De ved mere og mere om ingredienser, opskrifter og fødevarer i al almindelighed. For at du får succes med den mad, du tilbyder på din restaurant, må du ikke glemme at lægge særlig vægt på:

  • Kvalitet. Naturligvis skal maden på din restaurant primært være kendetegnet ved at være af ordentlig kvalitet. Men det er ikke kun et spørgsmål om at bruge gode råvarer og lave velsmagende retter. For at dine gæster skal få en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige, skal hver ret, der kommer ud af dit køkken være en perfekt kombination af smag, duft og præsentation. Sørger du for, at det altid forholder sig sådan, vil dine gæster føle sig motiverede til at investere i dine produkter.
  • Rentabilitet. At dine retter er af god kvalitet er på ingen måde ensbetydende med, at rentabiliteten er lav. Tværtimod. Hvis du benytter menu-engineering i din restaurant administration, kan du f.eks., finde ud af, hvilke ingredienser og råvarer, der spises mest af, og hvilke, der er mest rentable samt få en bedre lagerstyring og på den måde sammensætte et menukort, som altid giver overskud.
  • Innovation. Selvom du måske har en restaurant, hvis succes er baseret på servering af en egnsret, som gæsterne altid efterspørger, er det alligevel vigtigt at sætte nye retter på menukortet med jævne mellemrum, som minder om din signaturret, så din forretning på den lange bane kan tilpasse sig ændringer på markedet og stadig have succes.  Du kan have de gastronomiske tendenser in mente, når du skal opfinde nye retter.

Servicen

TheFork De tre grundpiller i en vellykket restaurant

På samme måde er det ikke nok at give dine gæster en venlig velkomst, tage imod deres ordrer, servere maden for dem og sige pænt tak, når de går. Nu om dage skal en restaurant, som ønsker at skille sig ud fra konkurrenterne og få succes, anstrenge sig for at give en mindeværdig betjening… og hvordan gør man det? Det gør man ved primært at fokusere på følgende:

  • Personalets motivation. Det er umuligt for en frustreret tjener at give gæsterne ordentlig service. Derfor skal du i administrationen af din restaurant sørge for, at dit personale har det godt, så de også kan betjene gæsterne godt. For at få et perfekt team, skal du sørge for, at alle ansatte føler sig værdsat og motiverede, og det gør du ved at give dem incitamenter og lave tiltag, som tilskynder dem til at gøre deres bedste ved hver servering.
  • Viden om produkterne. Et af de forhold, som giver gæsterne lyst til at spise din mad, er at tjenerne har styr på alt, hvad der er værd at vide om retterne, fordi det er svært for dem at sælge noget, som de ikke ved noget om eller ikke forstår. Lav menusmagninger med hele holdet, så alle kender de retter, der er på menuen og har styr på menukortets forcer.  
  • Personlig betjening. Hvis jeg havde en million kunder, ville jeg designe en million forskellige Amazons”. Det har Jeff Bezos, som er chef for Amazon, sagt. Det skal ses i relation til det faktum, at alle kunder er forskellige, og hver gæst har forskellige behov, hvorfor det er af yderste vigtighed at observere og analysere gæsterne, lytte til, hvad de har at sige, og forstå, hvad de ønsker, og hvordan de kan lide at blive betjent, så de kan få en individualiseret betjening. Hvis I på din restaurant betjener gæsterne ved at tage hensyn til deres præferencer, vil restauranten altid være fyldt op.

Atmosfæren

TheFork De tre grundpiller i en vellykket restaurant

Når vi taler om atmosfære, mener vi ikke kun restaurantens indretning, men også alle de øvrige fysiske elementer, som udgør restauranten, og som er kulisse for den gastronomiske oplevelse. I den forstand er det af grundlæggende vigtighed, at alle disse elementer fungerer som et orkester og sammen skaber nogle hyggelige og behagelige omgivelser for kunderne. Det opnår du ved:

  • Autenticitet. Hvorfor skal en gæst foretrække din restaurant fremfor andres? Hvad gør din restaurant unik? Gennem indretning og atmosfære kan din restaurant fremvise en unik stil, som gør, at dine gæster får lyst til at vende tilbage. Selvom det drejer sig om et almindeligt cafeteria, kan man ved f.eks. at benytte en særlig type bestik og service sørge for, at restauranten skiller sig ud. Sådanne detaljer kan have en kæmpe indvirkning på salget.
  • Komfort fremfor alt. Det hjælper ikke at have et hypermoderne eller opsigtsvækkende restaurationslokale, hvis gæsterne ikke føler sig tilpas. Du må aldrig gå på kompromis med komforten til fordel for en smart indretning. Det ideelle er at have nogle unikke omgivelser, som samtidigt giver en behagelig atmosfære. “Restaurant” betyder i princippet, at man har et sted, hvor gæsterne kan “restaurere sig”, dvs. finde velvære. Sørg for, at det er tilfældet i din restaurant.
  • Ekstra værdier. Hvis en restaurant tilbyder kvalitetsmad, en mindeværdig betjening og en harmonisk atmosfære, er prikken over i’et at tilføre nogle ekstra værdier, som gør oplevelsen perfekt for gæsterne. Forkæl de fem sanser, f.eks. med levende musik, som stimulerer gæsternes hørelse og skaber en dejlig stemning.

Hos TheFork har vi udarbejdet en række værktøjer, som kan hjælpe dig med effektivt at implementere de tre grundpiller i din forretning. Gør brug af alle de fordele, som vi kan tilbyde dig:

Succesfuld restaurant administration med TheFork

TheFork De tre grundpiller i en vellykket restaurant

  • For at gøre opmærksom på din restaurant og tiltrække gæster, kan du gratis promovere din restaurant via bookingportalen TheFork.

Klik her for at få fordelene med TheFork

Har du styr på de tre grundpiller i din restaurant: mad, service og atmosfære? Har du de rette værktøjer til at implementere dem? Vi håber, at du kan svare ja til disse spørgsmål. Hvis ikke, vil vi opfordre dig til at gøre noget ved det. Det er helt sikkert umagen værd!

Andre artikler, der måske vil interessere dig

TheFork Ti tegn på, at der er problemer med din restaurant administration

Tips

Ti tegn på, at der er problemer med din restaurant administration

TheFork 11 måder at spare på restaurant administration

Tips

11 måder at spare på restaurant administration

Tips

7 afgørende fejl i betjeningen af gæsterne

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Mere end 40 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -