Online tilstedeværelse er en af de vigtigste faktorer for at lykkes med marketing af restauranter. Det er dog ikke nok kun at have det helt basale, dvs. en webside, en profil på de sociale medier og at være til stede på fagportaler. Det er nødvendigt at have en strategi og dagligt arbejde på sagen for at opnå resultater.

Vedholdenhed er nøgleordet… Men hvad bør du gøre på daglig basis for at sikre dig, at din restaurant klarer sig på internettet? Disse 7 trin er af afgørende betydning:

#1- Opdatér din kapacitet på daglig basis

Takket være moderne teknologi kan du tilpasse det, du tilbyder på nettet, til din reelle kapacitet. Det er tilrådeligt, at du hver dag tjekker op på dine seatings og priser og sørger for, at ledige borde kan bookes på portaler, hvor man kan reservere online, såsom TheFork, eller hvor du ellers måtte have dit bookingsystem, (web, Facebook). Det er meget vigtigt, og det vil hjælpe dig med at få styr på forretningen, især hvis du kører med dobbelt belægning for at øge salget.

#2- Opdatér dit menukort

Dagens menu og særlige tilbud bør være opdateret på din webside, de sociale medier og dit online bookingsystem. På TheFork kan du eksempelvis ændre menuen, lige så tit du vil, og opdatere billeder fra din restaurant, for gæsterne spiser også med øjnene. Du kan her også give forskellige rabatter via pointsystemet Yums. Det vigtigste er, at du afprøver forskellige taktikker for at få flere gæster.

#3- Tjek din e-mail

Inden for marketing af restauranter er e-mail et uundværligt værktøj i kommunikationen med dine gæster – og naturligvis også leverandører og samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt på daglig basis at:

-Gennemgå og svare på e-mails, der indeholder forespørgsler eller forslag fra dine gæster.

-Analysere svarene på de tilfredshedsundersøgelser, du har sendt ud.

-Planlægge nye kampagnemails for events og menuer.

-Planlægge udsendelse af dit nyhedsbrev, hvis du udsender nyhedsbreve og kampagnemails

#4- Inden for marketing af restauranter må man ikke glemme online-mulighederne!

Husk, at du både bør læse de anmeldelser, som dine gæster skriver på portaler som TheFork og TripAdvisor, og de kommentarer og beskeder du modtager på Facebook, Instagram og Twitter. Sørg for at have en klar strategi for hver kanal, hold den samme tone og sprogbrug på de forskellige medier og benyt den samme afsender.

#5- Planlæg det du vil dele på de sociale medier

-Del en forskellig slags nyhed dagligt på Facebook: Om mandagen kan du for eksempel dele opslag om ugens events, om tirsdagen oplysninger om ingredienser eller retter, om onsdagen sjove facts om din restaurants baggrund, om torsdagen nye tiltag, præmier eller kommende kampagner, om fredagen noget om rabatter i weekenden…

Del billeder og videoer af dine seneste kreationer på Instagram.

-Inviter dine følgere på Twitter til at smage din frokostmenu.

På de sociale medier kan du vise offentligheden, at der bag din restaurant står personer af kød og blod, og på den måde får du etableret et følelsesmæssigt bånd, som gør det nemmere for dig at øge kundeloyaliteten. Det er derfor vigtigt, at du interagerer.

TheFork De 7 trin i online marketing af restauranter

#6- Tjek dine kontaktdata

Selvom det virker indlysende, så tjek, at den fysiske adresse, telefonnummer, e-mail-adresse, webside, priser, åbningstider og serveringstider altid er up to date. Hver dag kan der opstå ændringer i administrationen af restauranten, og det er vigtigt at gæsterne er informeret.

#7- Analysér og mål på resultaterne

Den daglige indsats bør monitoreres, så du ved om strategien virker, og hvor du eventuelt skal sætte ind med justeringer. Husk derfor at:

-Have styr på statistikken: Hvor mange reserverer online, antallet og kvaliteten af de modtagne kommentarer, interaktion med brugerne, når du offentliggør noget på de sociale medier (likes, delinger, retweets), investeringsafkastet.

Inden for marketing af restauranter ser man mange, som har fyldte borde takket være deres online tilstedeværelse. Nogle restauratører hyrer eksterne konsulenter til at varetage disse opgaver, men langt de fleste klarer det selv på daglig basis med et rigtigt godt resultat. Uanset hvilken løsning du vælger, så glem ikke disse 7 trin!

TheFork De 7 trin i online marketing af restauranter