Ønsker du at åbne terrassen på din restaurant? Følg disse gode råd

6 december 2015

Ved at oprette et område til udendørs servering uden for din restaurant skaber du en merværdi for din forretning, især på dage med godt vejr, og du skaber nye omgivelser, som kan tiltrække kunder.

Det er netop om foråret og sommeren, hvor disse hyggelige områder virkelig viser deres værd, at de fleste restauranter har den største omsætning.. Deres betydning kan derfor ikke underkendes!

Hvis du går med tanker om udendørs servering, har vi nogle gode råd, som kan hjælpe dig med at skabe et optimalt område for netop din restaurant:

Find passende inventar:

# 1-  Terrassevarmere eller ventilatorer: Jo mere kontrol du selv har over temperaturen på stedet, des mere kan du få ud af din udendørs servering i løbet af året. Hvis du kan, kan det være en god idé at investere i et ventilationssystem eller en terrassevarmer.

# 2- Borde og stole: Indret området med behagelige og pæne stole og lænestole, der får dit område til at adskille sig fra konkurrenternes, og få derved kunderne til at vælge dig. Bordene skal altid være stabile og solide. Vælg møbler i materialer som træ, aluminium og metal og parasolduge, der er slid- og vejrbestandige.

# 3- Harmonisk indretning: Kunden skal få en fornemmelse af at befinde sig i din restaurant (og ikke på gaden). Ideelle hjælpemidler i den henseende er blomsterkummer, krukker med naturlige blomster og læskærme. Det vigtigste er, at kunderne føler sig godt tilpas og føler sig hjemme.

# 4- Løsninger med antirefleks: Vælg duge og underlag, der modvirker solens reflektering.

# 5- Hjælpemøbel: Hvis du har nok plads til det, er det en god idé at opstille et møbel, hvor du kan stille de ting, du bruger meget (bestik, glas, servietter...). Herved kan du sikre en hurtigere betjening.

# 6- Informationstavler: Du bruger tavlerne til at informere kunderne om tilbud, specielle kampagner, åbningstider og eventuelle regler, der gælder for brug af området.

# 7- Tæpper: Du bør altid kunne tilbyde kunderne et tæppe, især når temperaturen begynder at falde, navnlig om aftenen og i køligere vejr. Husk: Det er vigtigt at tilbyde kunderne komfort. På den måde får du dem til at blive siddende og snakke, spise og drikke udenfor, og du får dem til at komme igen.

Det er lidt mere besværligt at servere udendørs for kunder:

Det er et faktum, at der er visse besværligheder forbundet med betjeningen i disse områder, idet den kræver en ekstra indsats fra medarbejdernes side, der uagtet vejrforholdene skal sikre sig, at kunderne oplever den samme komfort udendørs som indendørs.

Desuden er det i godt vejr, der skabes den største omsætning og tiltrækkes flest kunder, der ønsker at sætte sig udenfor. Dette er en gylden mulighed for at opnå ekstraordinære resultater og omdanne din forretning til et yndlingssted.

Vi anbefaler derfor, at nogle af medarbejderne udelukkende tager sig af den udendørs servering. Husk dette, når du planlægger personalets vagter.

Mangler du lidt inspiration til indretning af et fantastisk udendørsområde i din restaurant? Så kig på nogle af drømmestederne her:

  • Babylon i The Roof Gardens i London.
Udforsk TheFork Manager

Bliv mere synlig online

Øg antallet af fyldte borde

Bekæmp no-shows

Sæt din lid til brancheeksperter