Tjek 2020's fødevaretrends til din restaurant

6 februar 2020
de vigtigste fødevaretrends

Tjek 2020's fødevaretrends til din restaurant

For at komme godt i gang med 2020, har TheFork & NellyRodi slået sig sammen om at afsløre årets top 6 for fødevaretrends, som bygger på tre store fødevaretrends, der kommer til at revolutionere indholdet på vores tallerkener i 2020: #foodmood, #foodcool og # foodgood.

Det, at spise godt, bliver stadig vigtigere i dagens samfund, og flere og flere kunder tænker sig mere om, når de booker restaurantreservationer. Det er ikke længere bare et spørgsmål om at tilfredsstille det primære behov for overlevelse! Vores spisevaner spiller en rolle mht. at pleje vores sjæl, sind og hjerte, og samtidig ønsker vi ikke at genere nogen eller noget omkring os, især ikke vores planet.

#FoodMood

Dine kunder bliver stadig mere opmærksomme på ideen om, at velværen er relateret til det, vi spiser, og at mad er nøglen til at få det bedre og have det godt. Mere end 65.000 Instagram-indlæg rummer allerede hashtagget #mindfood, ofte sammen med #powerofpositivity. 

 MindFood-trenden

#Mindfood-trenden fremhæver den følelsesmæssige rolle, som mad spiller i vores hverdag. Folk interesserer sig for de fordele, som vores kost kan give os, ud over de rent funktionelle aspekter. - Og de synergier, der er mellem vores nuværende sindsstemning og den mad, der er bedst egnet til at tackle den. 

Restauranterne begynder at tage hensyn til kundernes stemning i retterne og tilbyder mere rutinemæssigt ting, der imødekommer følelsesmæssige behov og rækker langt ud over detoxing eller glutenfri hensyn.

Nogle af de restauranter, der følger denne trend er:

  • Millimeter Milligram Black Boudha i Seoul

  • The Souls philosophy i København

  • Grow Healthy i Portugal

#FoodGood

Forbrugerne skaber en reel forandring i restaurationsbranchen og opfordrer den til at blive mere bæredygtig, etisk, moderne og positiv. Socialt ansvar og samfundsinddragelse udgør kernen i de nuværende prioriteter.

Den bæredygtige fødevaretrend

Som svar på den lineære økonomi, der er plaget af affald, forurening og udbredte miljøskader, bliver etiske tilgange til madlavning og mad stadig mere populære.

Overfor meget socialt bevidste forbrugere, åbner kokkene nu op for deres køkkener og fortæller gerne, hvor deres produkter kommer fra. Reducer, genanvend, genbrug.

Det er mantraet bag nogle restauranter, som fx "Hunter Gatherer Manifesto" i Shanghai og nul affald-baren "Nine Lives" i London. De er inspireret af restauranten "Sillo" i Australien og "Zero Waste Bistro" i New York, der er en pop-up-restaurant, som er lavet af drikkekartoner og genanvendt plast.

Foodtech & Smart Eating-trenden

Fødevaresektoren voksede 43 % på verdensplan i 2018 (kilde: AgFunder). 70% af alle franskmænd har givet teknologien en plads ved bordet. Man overraskes ikke engang længere over robottjenerne på flere japanske restauranter, som "Sushi Sun Magliana" i Rom.  

I 2023 anslås det, at markedet for mobile apps er over 16 millioner euro værd (Allied Market Research), og at personlig overvågning og personlige sundhedstjek får et hidtil uset boom.

Den elektroniske gaffel "Hapifork", der overvåger spisevanerne og vibrerer, når du spiser for hurtigt, står fx i spidsen for denne trend.

Der findes flere innovationer, som fx Winnow-systemet, der bruger en smart vægt og et kamera til at måle mængden og typen af den ​​mad, restauranterne smider ud. Personalet kan derefter angive årsagerne til, at maden er blevet smidt ud (fejl i køkkenet, levninger på tallerkener osv.). Den omhyggelige analyse af disse data kan gøre en afgørende forskel mht. at reducere madspild.

En af de restauranter og koncepter, der følger denne trend er:

·        Damien Hirsts restaurant Pharmacy 2 i London

#FoodCool

Men når det gælder mad, handler det ikke kun om etik og velvære. Restaurantbranchen i 2020 ønsker at opfinde sig selv ved at bygge broer mellem kulinarisk kreativitet samt kunst, æstetik og mode. Hold øje med en ægte eksplosion i denne branche, der allerede er på kogepunkt.

Food Club-trenden 

Oprøret mod tidevandsbølgen af populære #sundmad-bevægelser, mennesker, der higer efter en følelse af være med i et fællesskab, som deler de samme lidenskaber samt meget personaliserede loyalitetsprogrammer, fremmer madklubberne og gør dem ekstremt populære.

Der er et voksende ønske om at kommer væk fra alt det almindelige og nogle gange endda udvise ikke-konformistisk adfærd.

Se bare på klubben for kødelskere, "Filles à Côtelettes" (Chop Girls), og "Chokola Club" som er for #rebelsonly.

Så hold trenden i tankerne, når du planlægger din sæsonmenu, så der er (stadig) noget for enhver smag!

Food Entertainement-trenden

Velkommen til post-foodporn-perioden. For at overraske kunderne i en ultra-instagrambar verden, løfter de kulinariske oplevelser overliggeren med virtual reality og ASMR.

Spiseoplevelsen vækker alle vores sanser i en udsøgt, næsten orgasmisk opdagelsesrejse, lige fra maden på tallerkenen til selve restauranten!

Hotellet og restauranten, "Intercontinental Shanghai Wonderland," som faktisk ligger under havets overflade, forvandler din middag til en unik, sensuel, uforglemmelig og betagende oplevelse.

Nogle af de restauranter, der følger denne trend er:

●          Chefkokken Français Paul Pairet (Jury Top Chef 2020) og hans restaurant UltraViolet i Shanghai

●          Den danske restaurant, The Alchemist, hvor du spiser under en stjernehimmel, og som ledes af kokken Rasmus Munk

●          Svart Hotel & restaurant i Norge, som bliver verdens første restaurant med et positivt "energifodaftryk" i 2021

6 kulinariske lækkerier

Visuel, æstetisk, kreativ, sensorisk, kunstnerisk mad er en ægte legeplads, der udfordrer det klassiske køkkens regler massivt! 25% af alle franskmænd fristes af mere kreative restauranter, der benytter visuel eller smagsbaseret kreativitet med insekter, selvlysende retter eller andre ekstraordinære koncepter.

Forkæl dig selv med den kulinariske kreativitets uendelige verden! Vov at skille dig ud fra mængden, løft dit restaurantkoncept til grænsen og blive en lokal/global leder, lad din vision for maden tale for sig selv og skriv dine egne regler.

Nogle af de restauranter, der følger denne trend er:

·        Banana Haruki_IG i Korea

·        ON NOM kitchen , i Melbourne, der kun har en dessertmenu

·       Christina Tosi's mælkebar

9 inspirerende ideer til din restaurant i 2020

1 - Urter

Citronmelisse er god for afslapning og fordøjelse og blev tidligere voldsomt værdsat ved Louis XIV's hof som en citronmelisse-likør. Den bliver populær igen nu. I alt fra cocktails, urtethe'er, desserter eller supper kæmper diverse kokke og bartendere om at overraske og begejstre deres kunder, så hvad med dig?

2 - Lakrids, en retro-smag

Antésite, en fransk lakridsbaseret drink fra 1898, er den ultimative wellness-drink og nyder fornyet popularitet i 2020. Hvorfor? Fordi den er lavet af 100% naturlige ingredienser, er fri for farve- og tilsætningsstoffer, og når den blandes med vand er den perfekte tørsteslukker for lakridselskere, der husker alt om lakridsstænger og andet slik.

3 - Brug af gamle eller traditionelle hvedesorter

Som svar på glutenintolerance og ønsket om at lave brød i en ikke-industriel målestok, gør gamle/traditionelle meltyper comeback i alt fra bagerier til luksushoteller, som fx Bristol Paris, der endda har installeret en mølle i kælderen, så de kan lave 100% naturligt mel og brød.

Lupinfrø, det nye sort i aperitiffer?

Efter trenden med gammeldags snacks, ser man nu lupinfrø i aperitiffer og salater. Og, overraskende nok, rummer de små, gyldne korn lige så meget protein som rødt kød.

5 - Nem mad, som din mormor plejede at lave

Intet glæder dine kunder mere end gode, gammeldags retter, der er synonyme med skønne barndomsminder, marmorkage, hjemmelavet frugttærte, solide gryderetter, pasta, som er gratineret med lækker ost ... 

6 - Krydderier

Sæt en lille krydderibar på hvert bord. Det ser ikke bare godt ud, dine kunder kan også krydre deres retter, så de passer til deres egne præferencer.

7- Usædvanlige ingredienser

Fermenteret mælk med lækre Déglet Nour-dadler, Pandan-blade, asiatiske asparges, chaga-svampe - der findes så mange ingredienser, som du måske ikke kender godt, men som snart dukker op på tallerkenerne og forbløffer dine smagsløg; hvad med at sætte dem på din egen menu?

8- Trækul, sesam og sort hvidløg

Sort er inspirerende, endda fascinerende, og ses nu på vores tallerkener. Det giver brød, kager, is, boller og drikkevarer en spændende intensitet. Rid med på trendens bølge og lad kokken trylle frem vidundere med trækul, sort sesam eller sort hvidløg ...

De nye internationale, gastronomiske scener

Mens det bedste asiatiske køkken primært ses i Kina og Japan, dukker der ultratrendy, kulinariske mødesteder op på friske steder, som søges af en mere målrettet kundekreds: Hong Kong, Shanghai, Taiwan, Paris ... Dette køkken er især kendt for evnen til at skabe hybride koncepter, som fx "Remix Menu" på den parisiske restaurant "Tontine", der er grundlagt af en ung, vietnamesisk kok.

I Mellemøsten vinder det israelske køkken stor popularitet, skabt af en generation af israelske kokke, der rejser verden rundt og deler den unikt krydrede smag. Den jerusalemske kok, Assaf Granit, har for eksempel netop åbnet sin anden restaurant, "Shabour", i Paris.

Endelig er øen Martinique for nylig kommet tilbage i rampelyset, takket være kokken, Marcel Ravin, der netop har vundet sin første stjerne. I øvrigt den eneste stjerne, der besiddes af en kok fra Martinique. 

 

Er du ikke en del af vores fællesskab endnu? Det er det perfekte tidspunkt at komme med på! Klik her og bliv en del af foodtech-bevægelsen, brug booking-knappen på dine sociale medier og få glæde af flere andre funktioner, der hjælper dig med at strømline styringen af din restaurant.

* Undersøgelse udført i december, 2019 med 305 TheFork-brugere.   

Metode: NellyRodi-metoden er baseret på en detaljeret og udtømmende analyse af kunder, samfund samt marketing- og kreative tendenser, der gør det lettere for vores brugere at forstå den verden, de opererer i. TheFork bad agenturet om at identificere de største trends, der ser ud til at skubbe restaurantbranchens grænser. Gennem samtalebaserede undersøgelser via de sociale medier og en særlig fokus på tidlige indikationer på kulinariske innovationer, har vi identificeret det, der driver ønsket om en socialt bevidst branche med fornyet energi.   

 

 

 

Udforsk TheFork Manager

Bliv mere synlig online

Øg antallet af fyldte borde

Bekæmp no-shows

Sæt din lid til brancheeksperten