Sådan ansætter du den bedste køkkenchef til din restaurant

Hvem er rockstjernen på restauranten? Det er uden tvivl køkkenchefen. Det er den figur, der har indtaget den gastronomiske scene som hovedperson, og som anses for at være en af hjørnestenene i enhver restaurant. Vedkommende bærer ansvaret for, at alle de retter, der kommer ud af køkkenet virkelig glæder gæsterne med deres smag, kvalitet, udseende og punktlighed. 64.000-kroners spørgsmålet:

TheFork Sådan ansætter du den bedste køkkenchef til din restaurantHvordan finder man så denne superhelt eller superheltinde og får ansat ham eller hende på sin restaurant?

.

Fastlæg profilen

Første skridt er at gøre sig klart, hvilken type køkkenchef eller chefkok, man leder efter, alt efter spisestedets karakteristika og behov. En gourmetrestaurant kan eksempelvis have brug for en mere kreativ kok med gode lederegenskaber, et pizzeria en, der har indgående kendskab til produktet, og som ved, hvordan man ekspederer ordrerne hurtigt, hvorimod det på en restaurant med sund mad er bedst at have en kok, som har styr på ernæring.

Er det et spørgsmål om talent, om man er en god eller dårlig kok? Helt sikkert! Men det er også en person, som bør besidde andre kvaliteter for at alt spiller. Læs denne artikel om, hvordan man fastlægger den profil, der passer bedst til ens restaurant:

Den perfekte køkkenchef til restaurant management

Find ud af, hvordan der skal rekrutteres

Når man er blevet fuldt ud klar over, hvad man leder efter, er der flere måder, hvorpå man kan finde den rigtige person:

  • Man kan kigge nærmere på det personale, der allerede arbejder i køkkenet. Det er strategisk smart, da man måske allerede har en ansat med de rigtige evner, der blot venter på at blive forfremmet, så man kan fortsætte samarbejdet med en person, som man allerede har tillid til.
  • En anden mulighed er at spørge kollegaer i restaurationsbranchen, som f.eks. kokke, leverandører og andre managers, om de kender nogen, der passer på den profil, man søger efter.
  • Hvis du foretrækker en mere formel fremgangsmåde, har du altid mulighed for at lede efter din nye køkkenchef gennem et rekrutteringsfirma, som kan fremkomme med en liste over kandidater, der lever op til ens krav.
  • Det er også en god idé at indrykke annoncer under hotel og restauration.

Med cv’erne i hånden kan man lave en grovsortering alt efter ens behov og de oplysninger, kandidaterne giver. I den forbindelse er det interessant at tjekke, hvorvidt personen har arbejdet flere forskellige steder inden for et tidsrum på et par år, og ikke har været samme sted i længere tid. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, da vedkommende måske har en mere alsidig og blandet erfaring, og endog har kendskab til forskellige gastronomiske trends.

TheFork Sådan ansætter du den bedste køkkenchef til din restaurantAnsættelsessamtalen

Det første møde kan være et afslappet og uformelt interview, hvor man får lidt at spise og drikke, så kandidaterne er mere sig selv og bliver mere åbne.

Det er under alle omstændigheder bedst at finde ud af, hvor passioneret og dedikeret vedkommende er, og om stillingen har interesse. Det er også vigtigt at lægge mærke til kandidatens attitude, om vedkommende er venlig, høflig og udstråler godt humør. Det dur ikke at ansætte den bedste tekniske kok, hvis han eller hun er umulig at arbejde sammen med.

Husk på, at alle køkkenchefer skal kunne lede køkkenpersonalet, hvorfor det er vigtigt at tjekke, om vedkommende har flair for personaleledelse og er perfektionistisk.

Følgende spørgsmål kan være ganske nyttige at få besvaret under samtalerne:

  • Hvilke er dine yndlingsrestauranter og hvorfor?
  • Hvilke typer kulinariske trends har du erfaring med og kan tilberede?
  • Hvilken type ingredienser har du arbejdet med, og hvilke kender du bedst?
  • Hvad er dine erfaringer med opbevaring og konservering af levnedsmidler samt realisering af varelageret?
  • Hvilke leverandører har du arbejdet med, og hvordan forløb samarbejdet?
  • Hvordan ville du løse en konflikt blandt køkkenpersonalet?
  • Hvilken type arbejdsplads leder du efter?
  • Hvilke retter ville du sætte på menukortet og hvorfor?
  • Hvilken type kokke ønsker du at have blandt dine medarbejdere?
  • Hvilke gode og dårlige erfaringer har du fra tidligere jobs.

Når samtalerne er færdige, er det supervigtigt at indhente referencer. Ring eller send en e-mail til de restauranter, som kandidaten har arbejdet på, og find ud af, hvorfor vedkommende holdt op.

TheFork Sådan ansætter du den bedste køkkenchef til din restaurantTesten

At iagttage den måde, kandidaten gebærder sig på i køkkenet, er den ultimative test Hvis der ikke er mange kandidater, kan de hver især arbejde en hel dag på restauranten (helst på et tidspunkt, hvor der ikke er for travlt, så der ikke opstår forsinkelser).

Hvis du så stadig har dine favoritter efter denne første sortering, kan du tilbyde kandidaten en prøvetid på et par uger. Når man så har fundet den person, man synes passer bedst ind, kan man tilbyde vedkommende en måneds betalt prøvetid.

Ting, du skal lægge mærke til under prøveperioden:

  • Kandidatens fingerfærdighed med de forskellige værktøjer, hvordan vedkommende holder på kniven, snitter og skærer, etc.
  • Hvorvidt kandidaten holder køkkenet rent og ryddeligt. Samt vedkommendes sans for sundhed og hygiejne.
  • Hvor hurtigt vedkommende arbejder og tilgangen til arbejdet. Hvis kandidaten holder hovedet koldt under pres, er det et rigtigt godt tegn.
  • Hvorvidt vedkommende udnytter ressourcerne og genbruger ingredienser eller spilder en masse.  
  • Vedkommendes indsigt i opskrifter, teknikker og tricks i forbindelse med madlavningen.
  • Kendskab til måleenheder, vægtenheder og tilberedningsmetoder.
  • Evne til at koordinere teamarbejdet i køkkenet og kommunikere med personalet i restaurationslokalet.

Faktum: Hvis en køkkenchef ikke indgår perfekt i personalegruppen, uanset hvor kreativ vedkommende ellers er, så er det bedst at udskifte ham eller hende så hurtigt som muligt. Ofte er forholdet blandt restaurationspersonalet meget intenst, hvilket kan få betydning, når man i tide skal skille sig af med nogle af medarbejderne. Derfor er det supervigtigt, at man finder den rette køkkenchef.

Når man arbejder med gastronomi, er det frem for alt et kald. Det er hårdt arbejde, som fordrer en sand lidenskab, som også manageren eller ejeren af restauranten bør besidde. Sørg for at ansætte den bedste kok til at lede dit køkken i samme retning. Du vil kunne mærke forskel!

Hvis du synes ovenstående har været nyttigt, kan du klikke på dette link for at se alle de værktøjer, som vi kan tilbyde dig og dine medarbejdere på TheFork.

Lad os tale om det Du kan dele dine erfaringer og meninger med os ved at udfylde formularen nedenfor. Vi er interesserede i at høre din mening.

Andre artikler, der måske vil interessere dig

Mere end 67 000 restauranter er allerede på TheFork – kom og vær med- Prøv TheFork uden forpligtelse -

Kom med i det største fællesskab af restauranter i verden, og få disse fordele:

  • Al reservation samlet i det samme program
  • Dagsaktuel oversigt over jeres bordpladser
  • Jeres restaurant kan bookes via TheFork, TripAdvisor og andre
  • Bordopsætning tilpasset jeres lokaler
  • Egen reservationsknap både på jeres egen hjemmeside, på Instagram og på Facebook
  • TheFork-teamet består af rigtige mennesker, der er klar til at hjælpe jer
loading

Vi tilbereder din anmodning.

Om få sekunder vil du fortsætte med din registrering

 

Information om restaurant

Kr

Prøv det, og hvis du ikke er overbevist, kan du ganske enkelt stoppe igen.

Kontaktoplysninger