En økologisk restaurant er i princippet et spisested, hvis kundetiltrækning baserer sig på en menu bestående af naturlige produkter fra certificeret økologisk landbrug uden brug af konserveringsmidler og kemikalier. Man kan imidlertid slå fast, at de gæster, som foretrækker denne sundere kost, sætter stor pris på, at restauranten – udover at servere økologisk mad – også har en overordnet naturlig og bæredygtig filosofi. Det er en trend, som hjælper med til at tiltrække gæster her og nu, men som også giver mulighed for at tage et skridt videre frem mod det, som restaurationsbranchen har i vente.

TheFork Økologiske restauranter, og hvordan de tiltrækker gæster med hang til sundhedEsens’ALL er en livsstil, som favner nydelse og kultur gennem de forskellige produkter, som naturen dagligt tilbyder os”.   Det skriver den økologiske restaurant  Esens’ALL i Paris f.eks. på deres hjemmeside, og det er ret almindeligt med den slags manifester blandt en stor del af de økologiske restauranter.

Det at passe på sin krop og på planeten er udgangspunktet, og for at det skal fungere, er det vigtigt, at det fremgår af alt i restauranten, lige fra maden, indretningen, tilbehøret, fremstillingsprocesserne og personalet. Hvis din restaurant er hoppet med på bølgen, så læs videre og sørg for, at I holder jer til følgende værdisæt:

Gennemsigtighed

TheFork Økologiske restauranter, og hvordan de tiltrækker gæster med hang til sundhedEn gennemført økologisk restaurant skal kunne garantere, at maden er økologisk, så gæsterne kan have tillid til stedet. I den forbindelse er det uomgængeligt altid at fortælle via sin kommunikation på de digitale kanaler, i marketingmaterialer og på menukortet, at de anvendte produkter er økologiske, og at de lever op til kravene i det givne geografiske område. Et officielt logo, der understøtter dette, er et direkte og effektivt værktøj.

I bund og grund ønsker gæster, der vælger denne type restaurant, at kunne vide sig sikre på, at fødevarerne er hjemmelavede, og at man ikke bliver snydt med halve løsninger, der bevæger sig på grænsen mellem noget økologisk og noget industrifremstillet. De vil have gennemsigtighed og klarhed. De restauranter, som lever op til dette, får naturligvis flere tilhængere.

Hvis der er retter på menukortet, som pga. fødevarernes beskaffenhed, ikke lever op til disse økologiske retningslinjer, vil det også give point at fortælle, hvor de stammer fra. Hvis der er en dessert på menukortet, der er lavet med en frugt, som ikke stammer fra lokalområdet – som f.eks. papaya i nogle europæiske lande – er det vigtigt at nævne det.

Sund og veltillavet mad

Økogæsterne ser det som et godt tegn på, at maden er fra lokalområdet, hvis menukortet og udvalget ændrer sig alt efter, hvilke produkter, man kan få i omegnen. Det med “at spise, hvad naturen måtte tilvejebringe”. Disse spontane indslag kan kombineres med lækre faste retter, som er lavet på baggrund af ingredienser, der fås året rundt, så gæsterne vender tilbage af flere årsager.

Her er ideen, at man i køkkenet primært laver retter baseret på produkter med ernæringsmæssig kvalitet:

  • Grøntsager, urter og friske frugter.
  • Ekstra jomfruolie (af oliven, mandler, kokos, etc.)
  • Organisk dyrkede bælgfrugter
  • Filtreret postevand.
  • Naturlige sødestoffer, såsom melasse fra ris, frugter og stevia samt rå honning, etc.
  • Uraffineret havsalt.
  • Uforarbejdet mel.
  • Æg fra fritgående høns.
  • Økologisk ost, mælk og pølser.
  • Kød (fjerkræ, svin, kalv, lam), der stammer fra dyr, som græsser på marken og behandles ordentligt.
  • Frisk fisk.

Restauranten A Tulla i Santiago de Compostela i Spanien har i mere end 20 år serveret økologisk mad. Ejeren, som er fisker, har bibeholdt traditionen med at lave mad med urter og grøntsager, der dyrkes i nærområdet, og naturligvis med at servere frisk fisk og skaldyr. Ved at følge denne forretningsmodel har restauranten opnået særstatus blandt “sunde” turistgæster, tilrejsende og lokale.

Variation og kreativitet

Det kan også være nydelsesfuldt og sjovt at spise sundt, hvorfor det også er værdsat, hvis restauranten er kreativ og har variation i menuen, så oplevelsen bliver lige så mindeværdig som på en “konventionel” restaurant.

Når man laver mad med økologiske råvarer, borger det både for kvaliteten og for rene og intense smagsoplevelser. Den merværdi eller differentierende faktor, denne type restaurant har, ligger således i den originalitet, der lægges for dagen, med opskrifter, der appellerer til alle, og som får gæsterne til at vende tilbage.

I den økologiske restaurationskæde SLA i Holland bruges denne strategi, for her har man mere end ti slags salater, som udskiftes hver tredje måned alt efter sæsonens råvarer.
De serveres i skåle og er lavet med ingredienser, der blander både tekstur, smag og farver. De har også vegetariske alternativer, veganske og retter uden gluten.

Sammenhæng hele vejen igennem

Egenproduktion (køkkenhave, ikke industrielt fremstillet vin og øl), bæredygtige fremstillingsmetoder og, selvsagt, naturlige omgivelser er prikken over i’et, hvis en økologisk restaurant skal skille sig ud fra konkurrenterne, da disse forhold udstråler en perfekt sammenhæng med den filosofi, man arbejder ud fra.

Et eksempel på det er restauranten Azurmendi i Baskerlandet, ledet af den berømte køkkenchef Eneko Atxa. Det er en restaurant, der ligger på en bakke bevokset af egne vinmarker og køkkenhaver, hvorfra råvarerne stammer. Restauranten er en bygning primært bestående af glas, som var den et drivhus, hvor man genbruger regnvandet og sollyset i den daglige drift.

Hvis din restaurant følger denne tendens, så skal du sikre dig, at indretningen også er et billede på naturen (med planter og masser af grønt), og at møblerne og servicet er lavet af organiske materialer som træ, ler, kork og sten. Det er også noget, der tæller på plussiden, hvis restauranten benytter sig af genbrug  og trashcooking, og at man deltager i arrangementer, der fremmer social ansvarlighed.

TheFork Økologiske restauranter, og hvordan de tiltrækker gæster med hang til sundhed

For at du skal kunne få flere gæster af denne type, må du ikke glemme at sætte et økologimærke på din restaurantprofil på TheFork. Har du ikke allerede en profil? Klik her for at oprette din restaurant på vores platform – jo før, jo bedre.

Hvem skulle have troet, at 100 % organisk madlavning, skulle blive en verdensomspændende succesfuld forretningsmodel? I dag, og særligt i fremtiden, ser det ud til, at det er en sikker måde, hvorpå du støt kan sikre dig fuld belægning på restauranten. Går sundhed og gastronomi hånd i hånd? Selvfølgelig!